Andersen Development
Løsninger med hypertekst

Madleksikon

Filen MADLEKS4.HLP er en WinHelp 4.0 implementation af en samling madopskrifter. I øjeblikket er ca. 100 retter implementeret, men flere er planlagt. Derfor vil man nogle steder i filen bemærke at man lander i kategorien for den valgte ret i stedet for i retten selv, ligesom der i nogle af kategorierne endnu ingen retter er implementeret.

Ud over at demonstrere diverse specialiteter i anvendelsen af WinHelp 4.0, er den også et eksempel på en alternativ måde at modulopbygge et WinHelp 4.0 projekt på, idet de billeder der er til nogle af retterne kan downloades som en separat fil, der derefter automatisk kaldes hvis der trykkes på det lille billede af et fotografiapparat der er ved de pågældende retter. I det fremkomne vindue med billederne, kan man så gå frem og tilbage mellem de retter der er et billede til.

Hvis man ikke har lyst til at downloade den noget større fil med billederne, der i øvrigt kræver mindst 256 farver på skærmen, vil Madleksikon stadig virke fuldstændig efter hensigten, og blot give en venlig fejlmeddelelse hvis man prøver at se et billede.

Madleksikon er lavet uden brug af platformsspecifikke funktioner, så filen skulle kunne køre på både Windows 95/98/Me, Windows NT/2000/XP samt Windows 3.1x med Win32s 1.30 installeret, og er i øvrigt udviklet på sidstnævnte.

Download Madleksikon (90K)

Download Billeder til Madleksikon (806K)


Copyright © 1995-2017 Andersen Development

Valid HTML 4.01!